Slået op d.

Karriereskift: Fra udbrændt IT-mand til hot keramiker

Hampen Keramik er dansk kunsthåndværk til øjet, hånden og hjertet. Moderne og klassisk brugskunst til et langt liv uafhængigt af trends og tendenser.

Den 17/6/17 sprang jeg ud som keramiker på markedet ved Latinerfestivalen i Aarhus. Jeg sprang ud overfor Kolding på Upcomers Market to uger før og jeg håber at springe ud en masse flere gange. Hver gang er et nyt møde med verden og jeg har knoklet røven ud af bukserne for at få nyt arbejde klar.

Skåle, vaser, urtepotter, saltkar eller hvad?

Markedet i Kolding var mit første. Nogensinde. Jeg havde en kollektion af skåle, vaser, urtepotteskjulere og små saltskeer og -kar med. Lidt af hvert. Gad vide hvad folk vil ha? Markedet var ingen kommerciel succes. Jeg solgte lidt og havde en hel masse mennesker der ville røre, se, beundre og rose mit arbejde. Det var dét, der var succesen – at frugten af min indsats bliver taget godt imod og værdsat.

“Jeg er ikke til keramik, men det er sgu godt gået af en IT-mand”. Tak, pumpede yngling. “Det er den flotteste opstilling jeg har set på et marked”. Tak Karina Weihrauchs mand, som jeg aldrig fik navnet på. Og tak i det hele taget. Det har krævet en massiv indsats at lukke gabet mellem hvad jeg vil og hvad jeg kan, og jeg er super taknemmelig for, at det er ved at lykkes.

Undskyld

Hvad er det egentlig jeg kan, skal og vil? For at par år siden var jeg en udbrændt IT-mand, der drømte om at bruge hænderne og mine kreative evner på andet end arbejde ved skærmen. Jeg er uddannet keramiker og industriel designer på Designskolen Kolding. Dengang var det en Kunsthåndværkerskole og som færdig designer lavede jeg bestik og køkkenting for et brand, der ville ha unge til at gå til isenkræmmeren. Filmen knækkede midt i et eksporteventyr – ejeren løb tør for midler. Så stod jeg og manglede et job og webdesign var spændende og nyt. Dengang. Det endte med at være langt fra kreativt og vejen på arbejde blev længere og længere. Det eneste lyspunkt var mit fritidsjob som fittingmodel for de søde hoveder hos hummel, hvor jeg ku mærke hvor rart det var at arbejde kreativt og på kanten af boksen. Undskyld, Christian. Jeg ku ikke mere. Det var ikke min drøm.

Upcomer

Min mor sendte mig en et opslag på Facebook. Upcomers Market i Kolding havde ledige pladser. Tidsfrist for tilmelding samme dag. Yeah, hvorfor ikke. Pludselig havde jeg under to uger til at finde ud af, hvad i himlen det egentlig er jeg laver. Hvad vil jeg præsentere, hvilken gave har jeg til verden? Tilmeldingen havde en kæmpe bonus: Jeg er gået fra at være en drømmer til at være en do’er. Mit arbejdstempo er eksploderet og min nattesøvn reduceret til en lille pause. Jeg har læst at min keramiker- og business-helt, Bjørn Wiinblad, sov fire timer om natten og ellers var i gang med at skabe og udvikle hele sin vågne tid. I de seneste uger har jeg oplevet noget af det samme. Det er som om jeg har fået et ekstra gear og jeg er dybt taknemmelig for at få lov at opleve, at livet også kan være på dén her måde. Jeg nyder det så længe det varer og skal også lige ha fundet ud af, hvordan det kan integreres med at ha tid til at være en dejlig kæreste, få støvsuget, slået græsset, sået højbedene til og renoveret det fantastiske og noget forsømte gamle træhus, vi bor i.

Enestående

Jeg kan lige så godt sige det som det er. Min keramik er eksklusiv. Og enestående. Det ligger implicit i produktionsformen. Når hvert produkt skabes omhyggeligt fra bunden, bliver der ikke så mange af hver. Det gælder både de små skeer, der er modelleret i hånden. Skålene, der først er drejet, afdrejet og så præget med et stempel, der danner et gentagende mønster, inden de forglødes, glaseres og brændes en sidste gang. Og det samme gælder kopper og krus, der også har en modelleret hank med en lille “hale” – et krydderi til den taktile oplevelse, der gør den endnu lækrere at ha i hånden. Det er noget de store danske producenter af livsstilsprodukter og boligtilbehør ikke kan konkurrere med. Den unikke oplevelse af et produkt, der er håndlavet helt fra bunden. Hvor der er kræset om detaljen og hver eneste er enestående: Ensartet, men forskellig. Lige som dig og mig og alle andre.

Omaggio-konspirationen

Er Kähler Satans Fabrik? Har de forhekset den danske befolkning med markedsføringswoodoo? Gjort kunderne til viljeløse dukker, der blindt lader sig lede fra Ilva-sofaen hen i butikken og hjem med de nyeste striber? Der er en fløj blandt danske kunsthåndværkere og keramikere som mener, at fabriksfremstillet brugskunst er fandens værk. At fabrikkerne stjæler deres kunder og at alt hvad de laver i øvrigt er grimt og produceret under rystende forhold.

“De vaser forstår jeg ikke, at nogen vil lægge navn til. Det design var ikke blevet godkendt, da jeg gik på designskolen”. Eller: “Fabriksfremstillet keramik fra tredjeverdens lande, er ikke skabt af makernes kolleger, men af konkurrenter, der oversvømmer markedet” og hvad med den her: “de forhold en del dansk keramik bliver produceret under i udlandet–en kollega vendte hjem og var nærmest rystet over forholdene på den fabrik, hvor tingene blev produceret”.  Det lyder forfærdeligt. Tænker jeg tilbage, kan jeg se mig selv tro på noget af det samme.

Er det sådan tingene hænger sammen? Jeg har haft en lettere ophedet diskussion med citaternes ophavsmænd og -kvinder og brugt diskussionen til at teste mine egne fordomme. Hvad bilder jeg mig ind?

Both sides now

Om Omaggio-vasen er dejlig, er en smagssag. Den er helt sikkert dejlig for de keramikere, der har formgivet den. Med den økonomiske ballast vasens succes har givet dem, har de grundlagt Stilleben butikkerne, så på den måde er der er en masse andre selvstændige keramikere, som har haft glæde og gavn af successen.  Jeg spurgte Kähler hvor de får deres varer produceret og fik et par billeder tilbage fra produktionen: En moderne fabrik i Portugal med dygtige medarbejdere, der kan deres håndværk. Hvordan produkter til discountmarkedet bliver produceret, kan jeg kun gætte på. Jeg har set et par youtube-videoer fra kinesiske fabrikker og er ret fascineret af deres maskiner, der næsten overflødiggør mennesker i produktionen.

Får jeg ingen kunder fordi markedet er oversvømmet af fabriksfremstillet keramik? Det er jeg ret interesseret i at finde ud af. Hvis jeg er Kählers konkurrent, er mine muligheder for at vinde marked ret begrænsede. Måske hænger det anderledes sammen? Måske er fabrikkerne ikke Satans. Måske er det ikke de store producenter der bestemmer hvem der køber de små kunsthåndværkeres arbejder?

Her er en lille øvelse jeg har brugt for at finde ud af, om alt håb er ude:

  • Hader du de produkter dine kunder køber?
  • Har dine kunder dårlig smag, når de køber produkterne?
  • Laver du produkter som kunder med dårlig smag vil købe?
  • Kan du se hvor det bærer hen?

Jeg ser ikke fabrikkerne som mine konkurrenter. Jeg ser dem som et springbræt.

Open Source Ceramics

Jeg er ikke interesseret i at være ekskluderende. Det ligger mig ret fjernt. Jeg drømmer om at se en ny dansk kunstindustri blomstre op og beundrer dem , der allerede er i gang.  Jeg tænker Open Source, Creative Commons og muligheden for licensering til masseproduktion. Reproduktioner af van Gogh har ikke ødelagt markedet for hans originale værker og jeg tror ikke det devaluerer mit eget håndlavede arbejde, at det også bliver produceret i en form, som er tilgængelig for flere. Jeg har allerede delt min absolutte yndlingsglasur. Den blå-lilla-røde jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-kalde-den med de mange nuancer, fuld af nebulaer og galakser. Den er udviklet her på værkstedet og opskriften er til fri afbenyttelse. Jeg kunne ikke ha lavet den uden internettet og det er dejligt at give noget tilbage.

Det er umuligt for mig at forsyne hele verden med delikat håndlavet brugskunst. Sådan er det bare. Andre må træde til. Jeg vil hellere give fabrikker og producenter mulighed for en fornuftig licens, end se mit arbejde dårligt reproduceret og på tilbud i Netto. Jeg har endnu til gode at researche licensmodeller, så har du erfaring eller viden du vil dele, så send den endelig min vej.

Keramiker i brand

Nogle af de arbejder, der er i min webshop, ligger milevidt fra det jeg tager med på markedet i Aarhus. En del af det jeg har med når jeg springer ud som keramiker i Aarhus, ligger langt fra det jeg havde med i Kolding. Det er i konstant udvikling og jeg har hele tiden lyst til at prøve nye metoder. Udvikle nye glasurer. Nye produkter. Det er skridt på vejen og på det sidste har jeg taget lange skridt. Det er hverken de første eller sidste fodspor jeg sætter og ligesom alt andet vil de engang viskes ud som støv i universet.  Jeg har fundet noget, der tænder min ild og det er fantastisk.  Jeg tør det, jeg gør det. Og går det galt, går det nok også. Jeg er keramiker og jeg er stolt af det.

Hva så Aarhus, er i klar? I’m on fire <3

3 tanker om “Karriereskift: Fra udbrændt IT-mand til hot keramiker

  1. Dine tanker, tankegang og ord er dejlig læsning, og det glæder mig du er kommer ind i keramikkens verden igen.
    Glæder mig til at følge dit keramiske arbejde og smukke foto.
    Hilsen en keramiker Lene Hansen

    1. Tak Lene. Det er dejligt at være i gang igen ❤

  2. Helt igennem skønt at læse ❤️ Lad os snart ses igen over en kreativ kop!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *